Giv Afkald! Eller hvordan får jeg det liv, jeg gerne vil have?

At give afkald (to renunciate) er blevet lidt mere populær grundet måden vi mennesker håndterer miljøet (og omverden) på.

Det er blevet mere populær ikke at smide maden ud, at genbruge ting, få dem repareret og at holde ferie i Danmark eller tæt på.

Og alligevel lever rigtig mange af os stadig med en tro på, at vi bliver lykkeligere, når vi har mere eller får mere – en ekstra kjole, det sidste nye model af mobiltelefonen eller den næste foredrag om hvordan jeg kan få det gode liv eller finde den dybe mening.

Jeg har lige været på retreat og jeg holdt dagligt enkeltsamtaler med deltagerne.

Det, der virkelig slog mig er, at man næsten ingenting har brug for for at være lykkelig – og det er en dyb, meningsfyldt lykke – ikke et forbigående fænomen eller hurtig ‘rush’.

Men det, der også slog mig var, hvor svært det er at finde vejen til denne lykke igennem denne jungle vi kalder vores liv. Vores hverdag.

Det ser ud til, at det er meget nemt for os at miste tråden i alle de små ting, som fylder vores liv. Vi mister kontakten til vores indre værdier og det, der giver mening og indre tilfredshed.

Tilfredshed er heller ikke rigtigt et ord, der fylder meget i vores liv. Det lyder kedeligt og oldgammelt. ‘Vi skal da have det sjovt!’ Og for at have det sjovt løber vi fra det ene til det næste og mister os selv i denne proces.

Vi længes efter indre ro og fred, men ved ikke, hvordan vi kommer derhen.

Jeg snakkede med en kvinde, som var fyldt med energi og virkede meget glad, men som fortalte, at hun savnede meningsfyldte relationer i sit liv.

Efter lidt snak, kom vi frem til, at der nok ikke var nok tid i hendes liv. Hun havde fuldtidsarbejde, en kæreste (som ikke rigtig var til de dybe samtaler), en hest og så var hun også lige startet med at lære et nyt musikinstrument. I den meditationsgruppe, som hun deltog i, var de holdt op med at holde samtaler, fordi der var en ny deltager, som ikke lige havde lyst til det.

Jeg kunne se og selv fornemme ensomheden og tristheden i det, men jeg var også nødt til at reflektere over, hvor meget vi fylder vores liv og ikke hører til de fornemmelser/stemmer i os, som viser retning til vores dybeste længsler og værdier.

Og heller ikke tør stå op for dem.

I lørdags uddelte jeg flyer til et meditationskursus og det er ikke sjældent, at jeg får som svar, ‘Jeg vil gerne, men jeg har ikke tid til det’. 

Og jeg forstår det faktisk godt. Jeg har været der.

Altså, jeg mener virkelig, at jeg forstår det. Det er ikke bare noget, jeg skriver.

Vi vil gerne have mere balance, mere ro, mere meningsfyldte relationer, mere glæde……………..

……………..men vi vil ikke lave om på vores liv. Der er ikke tid til det! Det er allerede overfyldt. Til bristepunktet.

Også i psykoterapi vil vi gerne få det bedre……….bare vi ikke rigtigt skal lave om på os.

Vi vil gerne forstå! Og det forstår jeg også. Mennesket er et meningssøgende væsen.  Og bevidstgørelse er det første trin i at se de mønstre, som skaber lidelse for os.

Men vi er ikke nødvendigvis indstillet på, at vi skal give afkald på nogle handlemønstre, som ikke længere tjener os. Og vi er ofte især ikke indstillet på, at vi skal føle mere. Oftest kommer der mere smerte i en periode.

Det er selvfølgelig terapeutens ansvar at sørge for, at klienten ikke falder i et vakuum, når mønstre begynder at åbne sig og livet bliver lidt mere kaotisk. Forandring er svært og kræver støtte.

Forandring er lige præcis det, der skaber frygt og utryghed og det er der, hvor vi ofte mister kontakten til det, vores sjæl på et tidspunkt har hvisket til os. Vi hører, føler og fornemmer det ikke længere.

Vi mister kontakten til vores indre og løber løbsk med nogle nye tanker og idéer. Overspringshandlinger kalder vi det. Og i en kort periode føles de ofte godt. Rigtigt, rigtigt godt! Det er så fedt at kunne endelig spille et nyt musikinstrument. Og det forstår jeg også. Jeg har selv prøvet mig med mange ting. Og nye spændende ting gør ofte ikke ondt.

Men når vi holder fast i gamle mønstre, så bliver vi også altid indhentet af den samme følelse af, at der er et eller andet, der mangler eller der er smertefuldt og meningsløst.

Og så hvisker vores sjæl muligvis igen til os, hvis vi er heldige.

Det er oftest først efter mange gentagelser og meget træning, nogle gange mange år, før vi forstå værdien af de evner og færdigheder vi har tilegnet os. Og så er det pludselig nemt at fastholde i disse vaner, fordi vi kender deres værdi og fordi vi beynder at leve livet i overensstemmelse med disse indre værdier.

Når man begynder at rydde op i sit liv og i sit sind – jeg kan godt lide det engelske ord ‘unclutter’  – og man først begynder at forstå, hvad det gør for en, så er det en proces, som er velkommen og en naturlig del af éns liv og man er meget mindre tilbøjelig til at miste retning.

Og man lærer, at det med at give slip og give afkald sætter livsenergien fri til at leve livet på en dybere måde.

Der findes mange metoder til at finde frem til sine  indre fornemmelser og værdier. Meget ofte har de til fælles, at det er en lytten uden ord – det er at tune ind til sin væren. Det er kroppen, der giver svaret. Ikke sindet.

Jeg vil gerne forstille en metode, som hjælper med at lytte til éns indre værdier. Metoden kaldes for ‘Core Transformation’.

1. Find frem til problemet

Måske er det tilfældet, at du synes, du skal afslutte en opgave og føler dig presset.

Prøv at undersøge, hvor i kroppen problemet har resonans eller hvor der sker f.eks. en sammentrækning.

2. Byde denne del velkommen

Prøv at komme i kontakt med denne del og byde den velkommen så meget, som du nu kan. Accepter delen så meget som muligt og forbliv i kontakt.

3. Mening og Essens

Spørg denne del af dig, hvad den vil for dig. F.eks. vil delen, at du altid er dygtig.

Vis taknemmeligheden overfor denne del, fordi den vil dig noget godt.

Spørg nu delen, hvad den vil dig, når den nu har fået det, dvs.når du altid er dygtig, hvad får delen så. Giv det tid! Det er en anden slags lytten at lytte til sin krop.

Svaret kunne være at føle sig værdsat.

Spørg nu delen, hvad den vil dig, når den nu har fået det, dvs.når du altid er dygtig og du føler dig værdsat, hvad får delen så. Giv det tid!

Fortsat med denne øvelse indtil du når ind til en værens tilstand.  Det kunne f.eks. være kærlighed.

4. Essens tilstand

Tillad dig at føle og fornemme denne værens tilstand fuldt ud og tillad det at fylde dig så meget, som muligt.

Det vigtige er at erkende, at der har været en dyb længsel efter kærlighed, som kan komme til udtryk på mange måder og ikke alle måder fører til en sund adfærd, men det er nemmere at give slip, når man erkender, hvad den dybeste værdi er og hvordan den muligvis kan efterleves på anden vis.

There is a voice that doesn’t use words. Listen!

Rumi