Kommunikation – Hvordan (mis-)forstår du? – Del 2
Kommunikation er svær. Det ved vi! Ofte opstår misforståelser eller vi opdager, at vi reagerer på en måde, hvor vi slet ikke kan genkende os selv. Men hvorfor sker det? Og hvordan kan vi lære at forstå hinanden lidt bedre?
Friedemann Schulz von Thun beskriver i sin bog ‘Miteinander Reden’ (‘At snakke med hinanden’), at vi ikke har to ører, men i hvert fald mindst 4 ører vi lytter med. Og de ører, som vi bruger mest, er dem, vi har lært som barn, at vi skal bruge for at blive hørt, anerkendt og set.
Dette er anden del i bloggen omkring kommunikation og de 4 ører 🙂
Det 3. øre hører relationel og hører et (negativt) budskab om sig selv
Der findes rigtig mange mennesker, som er meget følsom overfor andres budskaber og som ofte hører, at der bliver udtrykt noget om dem – og oftest noget negativt – når det faktisk ikke er tilfældet.
Her er et par eksempler:
A: Nøj, hvor ser du flot ud i dag! B: Ja, jeg ved godt, at jeg ellers ser meget kedeligt ud.
A: Jeg har ikke lyst til at gå i biografen i aften. B: Ja, du har nok overhovedet ikke lyst til at ses med mig!
Som beskrevet i første del, findes der mennesker, som undgår at høre de følelser, der bliver sendt med et budskab. De hører kun med det faktuelle øre.
Her er det omvendt, personen hører ved hvert budskab – også et meget faktuelt et – et udsagn om sig selv. Og for nogen kan det faktisk være svært at acceptere, at der kun blev fortalt noget faktuelt. Selv om senderen siger, at det ikke var ment personligt, kan svaret ofte være ‘Det tror jeg ikke på. JEG VED, hvad du mente.’ Og dette kan være dybt frustrerende for senderen.
Her kan det være godt at øve sig i, at man faktisk aldrig helt præcis kan vide, hvad den anden mener og lære at acceptere, at ikke alt drejer sig om én selv.
Det 4. øre hører en selvafsløring af senderen
Det kan være psykisk sundt at modtage budskaber, som en selvafsløring af senderen. Og det er faktisk rigtigt, rigtigt svært for mange af os.
Når partneren er træt og overreagerer i en situation, kan det være en stor hjælp at erkende, at partneren nok bare reagerer, fordi den lige præcis er træt og ikke f.eks. irritereret over mig som person.
Der kan også forekomme en situation på arbejdspladsen, hvor en kollega eller overodnet reagerer irriteret og man ikke tager det personligt, men tager det som, at personen lige for tiden har for travlt og er stresset.
Hvis man modtager følelsesmæssige udbrud af andre med denne øre, så hjælper det ofte situation og det bliver nemmere at anerkende den andens følelser og være åben overfor, at dette ikke var personligt ment, dvs. at der ikke er grund til at bekymre sig over, om man selv som person stadig er ‘ok’.
Fordi, det er man!
Modtageren forstår, ‘Jeg er ikke forkert. Den anden har det bare svært lige for tiden.’
Når modtageren kun hører med dette øre, så er personen gået over til kun at diagnosticere sendere – i flertal! Dette kan faktisk ske i psykoterapi, når terapeuten insisterer på, at klienten, som er blevet vred over et udsagn af terapeuten, er nødt til at kigge lidt mere på en specifik problematik og på den måde, bruger dette til at forskanse sig og tager ikke ansvar.
Diagnosticerer man konstant andre, er man bogstavligt talt gået i gang med at bygge en mur om sig selv. Her kan årsagen være en grundlæggende frygt over, at man ikke er ok. Man føler sig forkert, men er ikke bevidst om det. Fejlen ligger hos den anden.
Når der bliver givet feedback til en person og man i dette tilfælde heller ikke kan tage imod beskeden, så holder man op med at udvikle sig som menneske og stagnerer.
Det kræver altid en balance at kunne høre med alle 4 ører og selvfølgelig skal det vurderes udefra situationen, hvilket øre, der er bedst egnet i en bestemt situation til at modtage et budskab.
Eksempel: Der er noget grønt i min mad!
Faktuel – S: Der er noget grønt i min mad! M: Der er noget grønt i din mad!
Opfordring – S: Fortæl mig, hvad det er! M: Lad være med at bruge det en gang til!
Relationel – S: Du ved, hvad det er! M: Du er en dårlig kok!
Selvafsløring – S: Jeg ved ikke, hvad det er. M: Jeg kan ikke lide det!
Mulige årsager
Der er en del forskellige årsager, at der opstår misforståelser og nogle har jeg nævnt før.
En vigtig faktor er det miljø, man er vokset op i. Men der findes også subkulturer, som simpelthen kommunikerer anderledes og så findes der selvfølgelig forskelle mellem kulturer.
Jeg havde en gang en bekendt fra Israel, som fortalte, at når man skændes om noget i Israel, så betyder det, at man bekymrer sig og er interesseret. Det ville vi nok have det rigtigt svært med.
Desuden er der især 3 tinge, som spiller en rolle:
- modtagerens selvopfattelse
- modtagerens billede af senderen
- forbindelse af budskaber fra senderen
Som beskrevet før kan det være en udfordring for senderen, hvis modtageren har et lavt selvbillede og altid hører et relationelt budskab. Modtageren bekræfter ofte sig selv i sin negativ opfattelse af det, der blev sagt og har det svært med at acceptere, at det der blev sagt ikke er personligt.
Jo bedre vi kender nogen, jo bedre forstår vi (forhåbentligt) et budskab. Problemet opstår, når vi på baggrund af ganske få detaljer har dannet os et billede af senderen, som ikke forholder sig til virkeligheden. Dette kan være baseret på alder, race, tøjstil, køn mm. Og der er vi simpelthen nødt til at træne os at være mere åbent og nysgerrig.
Forbindelse af budskaber fra senderen kan være et udsagn som ‘Jeg føler mig ensom’, hvor senderen evt. kun ønsker, at dette bliver hørt med medfølelse. Men det er nemt at se, at modtageren kan tolke dette udsagn som opfordring (Gør noget) eller relationel (Du er ikke nok til rådighed).
Konklusion
Jeg håber, at denne tekst har givet lidt indsigt i, hvordan man nemt kan misforstå hinanden og for at lære mere om sig selv, som modtager, kan det være en stor hjælp til at begynde med at spørge mere ind til, hvordan en sender mener et budskab. Så lærer man en masse om sig selv og selve relationen får også en mulighed til fordybelse. Det er der, at kommunikationen kan blive smuk og givende og åbne nye veje.