Psykoterapi

Kommunikation – Hvordan (mis-)forstår du? – Del 1

Kommunikation er svær. Det ved vi! Ofte opstår misforståelser eller vi opdager, at vi reagerer på en måde, hvor vi slet ikke kan genkende os selv. Men hvorfor sker det? Og hvordan kan vi lære at forstå hinanden lidt bedre?

A (smilende): Det har sneet i nat. B (irriteret): Ja, ja, jeg skal nok rydde sneen!

eller

A (spørgende): Hvorfor sagde du ikke ‘God Morgen’ til mig? B (afvisende): Nej, hvor er du følsom!

Friedemann Schulz von Thun beskriver i sin bog ‘Miteinander Reden’ (‘At snakke med hinanden’), at vi ikke har to ører, men i hvert fald mindst 4 ører vi lytter med. Og de ører, som vi bruger mest, er dem, vi har lært som barn, at vi skal bruge for at blive hørt, anerkendt og set.

Øre Nummer 1 hører det faktuelle indhold

Hvert budskab har et sagligt/faktuelt indhold, men oftest er det ikke det saglige indhold, som er det vigtige. På arbejdspladsen kan man ofte høre, at man kun skal snakke om det faglige og ikke være for personligt – ‘Dette hører ikke hertil’ – men idet vi er i en relation, så er der altid andre budskaber, som hører med til det faktuelle indhold.

Hvis man kun hører med det faktuelle øre, så har man en tendens til at overhøre det rigtige budskab.  Det kan f.eks. ske, i parforhold, hvor nogle mænd kan have en tendens til at forholde sig mere til den faktuelle indhold end til den relationelle og så hurtigt går i problemløsningsmåde, men ‘overhører’ de signaler, som tyder på, at der er brug for et andet øre, der skal lytte.

Også på arbejdspladsen eller i diskussionsgrupper er det vigtigt at forholde sig til de følelser, der bliver sendt sammen med den faktuelle indhold, fordi kooperation med andre altid er relationel og hvis der ikke tages hensyn til det ‘usagte’, så kan det komme til at stå i vejen for kreativitet og åbenhed. Til gengæld er det også vigtigt, at man ikke kun ender med at håndtere og snakke relation, når der er et faktum, der skal samarbejdes om. Så ender denne kommunikation i den anden grøft, hvor der glemmes, at der er en opgave eller problem, der skal løses.

Schulz von Thun beskriver, at en velfungerende relation, om det nu er på arbejdspladsen eller i parforhold, kræver et samarbejdsemne som grundlag og dette emne kan sagtens kun være, at man er enig om, at man er uenig.

Mangler i en relation et samarbejdsemne, så vil der over tid opstå et vakuum, som ikke kan fyldes og relationen vil gå tabt.

Men anerkendelsen af følelser og at arbejde sammen om en opgave, der er meningsfyldt for begge partere, støtter og styrker relationen.

Øre Nummer 2 hører en opfordring eller ønske

Kender du det, at du sidder på Café og kigger lidt omkring dig og så snart du gør det, så spørger personen overfor dig, om du har brug for noget eller mangler noget? Det kan selvfølgelig også være det sjældne tilfælde, at det er dig, der spørger, om den anden har brug for noget? Jeg kan i hvert fald genkende det i mig og det er nok især kvinder, der er blevet opdraget til at være omsorgsfuld og at kunne aflæse ønsker, før de er udtalt.

Opfordringer kan være skjulte, paradoksale eller åbne.

Skjulte opfordringer forekommer, fordi de ofte er mere succesrig en direkte åbne opfordringer. Som barn lærer nogen allerede, at det er nemmere at få sin vilje eller opmærksomhed gennem f.eks. at være ked af det i stedet for at spørge åbent. Skjulte opfordringer kendes også som følelsesmæssig afpresning, men årsagen kan være, at personen, som kommunikerer på den måde ofte ikke længere er i kontakt med sine egne behov og ønsker.

Er man opvokset i et miljø, hvor behov og ønsker ikke blev direkte udtrykt, så har man en tendens til at høre opfordringer i en samtale. Det kan i ekstreme tilfælde føre til, at det er kun opfordringen, der bliver hørt af modtageren i en samtale og at dette ofte udløser modstand og modvilje mod senderen.

Desuden har en skjult opfordring fordelen, at senderen ikke nødvendigvis behøver tage ansvar for det sagte, men har muligheden til at påstå, at den mente noget helt andet.

Det er modtagerens ansvar at holde op med at reagere på de skjulte opfordringer, men det kræver først, at de skal erkendes og som ofte i kommunikation og relationer, finder partner ofte sammen, som er fanget i disse reaktionsmønstre, der komplementerer hinanden og derfor sidder fastlåst i denne indirekte måde at kommunikere med hinanden.

Paradokse opfordringer kan bruges for at opfordre til en modsat handling, som på den måde kan løse et problem eller forvandle modstand.

I stedet for at kræve af din partner, at den skal holde op med at ryge pga. sundhedsproblemer, kan det paradoksalt nok være bedre til at opfordre til at ryge meget mere. Det samme kan ske ved søvnproblemer, hvor man i stedet for at prøve at falde i søvn, holder sig vågn.

Der er simpelthen noget, der får lov til at slappe af og inviterer til andre muligheder.

Åbne opfordringer er et udtryk for ærlig og åben kommunikation. I modsat til de første to, som prøver at skjule ens intentioner. Men som beskrevet, kan der være gode grunde til at skjule intentioner en gang imellem, men når man ikke længere er i kontakt med sine egne intentioner og behov, kan det føre til uhensigtsmæssig kommunikation. Modtageren kan ofte ikke høre eller forstå budskabet korrekt og det fører til frustration, misforståelser og vrede.

Har man en tendens til at høre opfordringer, er det en rigtig god øvelse at træne sig i at spørge om afklaring eller spørge, om man har forstået det sagte korrekt. Det vil sige, at man skal øve sig i at udføre nogle realitetschecks med sin kommunikationspartner.

Integral psykoterapeut, MPF. Har udøvet meditation og mindfulness siden 1994 indenfor flere traditioner, men mest Vipassana. Flydende i Dansk, Engelsk og Tysk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *