Følelsernes Intelligens i 4 kvadranter

Daniel Golemans 5 trin af følelsesmæssig intelligens er kendt gennem hans bog ‘Følesernes Intelligens’ fra 1997.

Disse 5 trin er:

• Erkendelse af følelser: at erkende sine følelser, mens de er der
• Håndtering af følelser: at kunne håndtere sine følelser, så de er passende til en given situation; dette inkluderer at kunne berolige sig selv
• Selv-Motivation: at kunne kanalisere og bruge sine følelser til at forfølge et mål; dette inkluderer at kunne tilsidesætte sine impulser
• Erkendelse af følelser i andre (mentalisering); dette inkluderer at kunne føle og vise empati
• Håndtering af relationer: evnen til at håndtere og regulere følelser i andre

Disse 4 trin har Goleman senere henne forenklet i 4 kvadranter, som vist nedenfor og som jeg gerne vil skrive om:

De 4 kvadranter er Selv-bevidsthed, Selv-Management, Social bevidsthed og Management af relationer.

Følelsesmæssig intelligens giver os evnen til at navigere i livet gennem følelsesmæssige, sociale og politiske kompleksiteter med lethed og en dybere forståelse og interesse af det, der forgår omkring os.

Heldigvis kan følelsesmæssig intelligens trænes livet igennem. Selv om vi måske har haft en svær barndom, kan vi blive ved med at udvikle os som menneske og vi kan udvikle vores evne til at erkende og regulere vores tilstande i os selv og sammen med andre.

Hjernen er formbart livet igennem. Den er plastisk og nye nerve-forbindelser kan knyttes gennem træning og indlæring af nye vaner og tankemønstre.

Eller, som kendt på Engelsk, sker det, at der bruges nye neurale forbindelser, der bliver styrket gennem gentagelse af nye handlemønstre: Neurons that fire together, wire together, hedder det.

Selv-Bevidsthed

Selv-Bevidsthed er grundlag for al følelsesmæssig intelligens. Det er udgangspunktet. Det er herfra man udvikler de andre følelses kompetencer.

At have eller måske bedre, at træne selv-bevidsthed, betyder at blive bevidst om, hvordan jeg, som menneske, alene og i relationer, fungerer.

Det er en træning, der nok varer resten af livet, men indebærer, at vi bliver bevidste om den prægning vi har fået gennem vores familie og sociale netværker og som vi især har fået i den tidlige barndomsperiode.

Den bevidsthed vi mener her, er bevidsthed om vores adfærdsmønstre, tankemønstre, overlevelsesmekanismer, trauma, skam, skyggearbejde, og vores forbehold og tro om race, køn, seksualitet, mm.

Det er vores styrker og svagheder, vores følelsesmæssige trigger og faldgruber, som vi bliver bevidste om.

Denne øgede selv-bevidsthed skaber samtidig en øjebliks-bevidsthed, som åbner til flere handlemuligheder og giver mulighed til mere egenomsorg og medfølelse for andre.

I sidste ende skaber en øget selv-bevidsthed muligheden til at være nysgerrig og åben overfor vores indre tilstande i stedet for at holde dem på afstand og leve i frygt for at møde dem i en selv og i andre.

Kan jeg ikke håndtere vreden i mig selv, har jeg det også svært med at håndtere den, når jeg oplever den i andre.

 Her er nogle karakteristika af følelsesmæssig intelligens:

• Følelser erkendes i øjeblikket
• Erkendelse af forbindelsen mellem tanker og følelser
• Erkendelse af forbindelsen mellem behov og følelser
• Bevidsthed om følelsesmæssige trigger
• Bevidsthed om ‘den historie’, vi fortæller om os
• Bevidsthed om, hvordan vores følelser påvirker os selv og andre
• Bevidsthed om, at følelser er ok, men også en bevidsthed om, at de kan opstå på vores fejlopfattelse eller fortolkning af en situation eller person
• Viden om, at følelser er forbigående
• Følelser opleves i øjeblikket og bliver værdsat, som del af vores livfuldhed
• Bevidsthed om vores vaner og fordomme

Selv-Management

Øget selv-bevidsthed fører til øget selv-management af følelser.

‘Management’ betyder ikke at undertrykke følelser. Det, der menes med det, er at føle sine følelser fuld ud, men at kunne bevare en position i hvilken man beholder evnen til at tænke og handle passende til situationen. Ofte kaldes det at bevare en vidneposition.

Har man det svært med at bevare denne vidneposition, så findes der teknikker, man kan lære og træne for ikke at ‘blive’ sine følelser. Vi er ikke slave af vores følelser. Vi er i kontakt og dialog med dem.

For eksempel er en mulighed til at håndtere sin vrede at tælle til 10 (eller længere), hvis vreden fylder meget.

Andre metoder til selv-regulering kan være:

• Daglig mindfulness/meditation
• Åndedrætsteknikker til at regulere din fysiske tilstand
• Erkend og nævn dét du føler til dig selv
• Erkend og nævn de behov du føler til dig selv
• Prøv at tage et nyt perspektiv, måske er det ikke så slemt, som du tror
• Brug en beroligende stemme, når du taler, også i vanskelige situationer

Social Bevidsthed

Social bevidsthed kan udtrykkes på forskellig vis.

Empati og at vise omsorg er en måde at vise social bevidsthed. Når vi begynder at erkende, at andre oplever den samme smerte, skuffelse, ensomhed, mm. begynder vi at se, at vi ikke er alene med disse følelser og det bliver nemmere at føle og vise omsorg for andre.

Denne evne kræver af os, at vi bliver god til at lytte til andre – ikke kun til ord, men også ‘lytte’ til, hvordan noget bliver udtrykt gennem ord, tone og kropssprog og kunne møde det med autenticitet og omsorg.

Organisations bevidsthed er en anden måde på hvilken vi lærer og udtrykker social bevidsthed. Denne bevidsthed kræver af os, at vi forstår, hvordan indenfor en organisation (det kan også være i en familie), beslutninger bliver taget, hvordan vi kan have indflydelse på disse beslutninger og hvordan vi kan iværksætte forandringer.

Der er igen tale om at være autentisk, åben og nysgerrig og at være åben overfor løsninger og kompromiser.

Vores verden holder stor kompleksitet og det kræver en enorm styrke at kunne holde disse kompleksiteter med åbenhed og nysgerrighed.

Den sidste måde på hvilken vi træner social bevidsthed er at have en hensigt til at tjene andre. At tjene andre med et formål, åbner over tid vores hjerte. I begyndelsen kan det være en udfordring at give uden nødvendigvis at få noget tilbage. Men over tid lærer vi, at det at give i sig selv er en positiv oplevelse, som styrker selvværd og selvtillid.

Det er vigtigt her, at vi har lært at være selv-bevidst, så vi ved, hvor vores grænse er og vi ikke ender med ‘burn-out’, fordi vi ikke kan fornemme, når vi har givet nok af os selv.

For mange er det en udfordring at fornemme egne og andres grænser, men dette træner vi, når vi træner Selv-Bevidsthed.

At tjene andre kan være nogle små ting, såsom at give plads, når vi stiger ind og ud ved S-tog. Alene denne korte opmærksomhed på andre, styrker vores nærvær med os selv og omgivelsen og giver indre ro.

Det er en opvågning til os selv og verden omkring os.

Management af Relationer

Her er der ikke tale om manipulation af relationer.

Der er tale om en autentisk måde at relatere til andre.

En autentisk måde at relatere på, som er rodfæstet i venlighed og respekt.

Tanken bag denne måde at relatere på er grundlæggende et (reelt følt) ønske om, at vores beslutninger og handlinger skal være til fordel for alle, når det er muligt.

Det kræver af os, at vi kommunikerer effektivt, at vi har evnen til at inspirere og motivere andre og at vi kan håndtere konflikter, på en åben, ærlig og kærlig måde.

Sammenfatning

Som beskrevet før, er udgangspunktet for følelsesmæssig intelligens at øge sin selv-bevidsthed. Når jeg forstår mig selv og ved, hvad jeg føler, hvilke behov jeg har og hvad mine tankemønstre er, så bliver det nemmere at forstå og regulere mine følelser.

Jeg bliver derfor mindre reagerende, men bliver en bevidst aktør af mine handlinger.

At være mindre reagerende giver mig muligheden til at rumme andres følelser bedre og det giver mig en større chance til at interagere med andre på en effektiv og autentisk måde.

Selv-bevidsthed skabes gennem meditation, træning af mindfulness og psykoterapi og nok gennem mange andre selvudviklingsprocesser.

Det vigtige er, at vi lærer at være nysgerrige på det, der forgår her og nu og i stedet for at være dømmende, beholde en åben og kærlig indstilling til det vi oplever.

Følelser skal føles for at kunne føle livet.

Livfuldheden er noget, der føles.

Denne artikel er baseret på bogen, ‘Radical Responsibility’ af Fleet Maull.

Hvert menneske en halvåben dør
der fører ind til et rum for alle.
Den uendelige jord under os.
Vandet lyser mellem træerne.
Søen er et vindue til jorden.

Tomas Tranströmer