Dana

Dana er træning i og princippet af gavmildhed.

Det åbner hjertet og arbejder imod vores konsumkultur, hvor vi sætter pris på det hele. Alt har en værdi i vores kultur og vi skal i hvert fald få det ud af det, som vi har betalt for.

Men hvad nu, hvis der findes ting, som man ikke kan sætte pris på – i hvert fald ikke sådan helt konkret. Hvordan forholder vi os så til det?

For det meste synes vi, at det føles meget ubehageligt. Hvorfor kan hun ikke bare sige, hvad det koster. Så kan jeg indstille mig på det. Så behøver jeg ikke tænke over det.

Men hvad nu, hvis der findes ting, som ikke har en pris, men en værdi. En værdi, som ændrer sig med vores indstilling og forståelse og som vokser, jo mere vi vokser som mennesker.

Vi har masser af ting, som vi betaler og køber og så efterfølgende, på et eller andet tidspunkt, smider ud. Disse ting har ikke værdi, for hvis de havde det, så ville vi ikke smide dem ud.

Visdom har værdi, men det kan ikke betales. Det er en proces af at modtage og så give videre. Visdom er ikke mit – visdom modtages og gives videre. Recycling kan man godt kalde det. En cyklus af åbne hjerter, der modtager og giver.

Desuden tillader Dana en lighed, fordi alle kan give noget og ingen behøver føle sig forkert, fordi de ikke kan give eller give nok. Alle er inviteret ind i denne cyklus. Og det er også der det starter, medfølelsen for alle, for dem der kan give, for dem der har det svært med at give og for dem, der i begyndelsen kun vil modtage og ikke give, men stadig skal øve sig i det.

Hver gang jeg giver frivilligt, giver jeg også af mig selv. Og samtidig åbner jeg mit hjerte og det er det, der er den bedste grundlag til en god meditation: at sidde med et åbent hjerte og modtage åbent det, der gives.

Og denne cirkel af gavmildhed har en lang tradition, som er så velkendt i Østen og som ikke er nemt i Vesten.

Vi vil helst give uden at nogen kan se det, eller uden at vi bliver bedømt, om det nu er os selv, der dømmer eller en anden der gør. Hvis der er en fast pris, så er der ingen der bedømmer mig – men jeg bedømmer det, jeg har modtaget.

Men alt der er givet er godt nok og alt der modtages er godt nok.

I et meditationscentrum i USA lavede de et forsøg. En meditationsgruppe skulle give dana og den anden gruppe betalte en fast pris for undervisningen og det viste sig, at der var større frafald fra meditationsgruppen med dana.

Det er interessant nok også min erfaring. Når jeg har givet mindfulness træning gratis, så har folk ikke virkelig givet sig til processen. Det blev ‘bare’ noget man prøvede, men hvis man bare prøver, så bliver man et eller andet sted udenfor selve processen. Man forbliver til en vis grad tilskuer i stedet for deltager. Og man vurderer det nok for mindre værdifuldt. Det er jo gratis. Så ‘gratis’ har sin pris, fordi vi ikke laver en indsats og ‘dana’ har en lignende effekt.

Det krævede virkelig mange år for mig til at forstå, at jeg aldrig nogensinde vil kunne sige tak til alle de mennesker, der har givet frit fra deres visdom og livserfaring.

Så det eneste jeg kan gør er at give det videre. At deltage i denne cyklus, så den ikke stopper og gør den tilgængelig for alle.

Også denne tekst her i sin udformning står kun, fordi min mentor Akincano M. Weber har støttet mig med viden, visdom og litteratur.

Det er kun derfor jeg kan give. Fordi andre har givet til mig.