Forsvarsmekanismer – når følelser ikke skal føles

Del 2: Når den anden bærer vores følelser

A: Er du sur på mig?

B: ???????

A: Du er da sur på mig!

B (roligt): Nej, jeg er ikke sur.

A (igen efter lidt tid): Jeg ved, at du er sur på mig!

B (sur): Nej, jeg er IKKE SUR!

Og på denne måde får vi vores projektion bekræftet! B var da sur!

1. Projektion

Til en vis grad projicerer vi alle. Projektion er at overføre ‘svære’ følelser over på den anden. Det her er ikke mit – det er dit! Du er sådan – ikke jeg!

Vi kender det alle, at vi er mere irritable, når vi er trætte. Vi bliver nemmere sure og dét vi gør i denne situation er, at vi giver andre skylden for vores irritation eller for, at tingene ikke fungerer. Vi lufter ‘vores’ frustration og overfører den på andre mennesker. Din skyld!

Det er ikke den fine måde, men vi bliver nok tilgivet. Andre forstår (for det meste).

Det er simpelthen muligt, at frustrationer på denne måde videregives hirarkisk – fra chefen til medarbejderen til sekretæren og måske så videre til hunden derhjemme.

Projektioner vil ofte udspille sig i parforholdet. Det kan være, at den ene partner ikke har et stort følelsesliv og sjældent udtrykker følelser. Til gengæld er den anden partner styret af sine følelser, dvs. at den bærer følelseslivet for den anden.

Partneren, som ikke viser følelser, kan leve i en tro om, at han/hun ikke har behov og har styr på det hele. Dette sker ubevidst.

Det er altid en udfordring, når man bliver frustreret over en karaktertræk i en anden person, at undersøge, om denne del bevidst findes i os selv. Det er ikke nemt at få øje på de dele, som andre bærer for os, men stærke følelser udløst af en anden person er en god indikation på, at der er noget, som vi har det svært med at acceptere i os selv.

2. Idealisering

Parforhold! Ikke kun, men……..

Når vi bliver forelsket, så idealiserer vi vores partner, som bærer al de følelser, som findes i os og vi ikke tør være eller vise.

Det er ikke forkert og er helt almindeligt. Det påstås, at det hjælper os med at komme tæt på et andet menneske, som ellers kunne være for svært.

Men der findes de mennesker, som oplever en næsten manisk tilstand, om det nu er med en ny partner eller et nyt venskab, hvor den anden bliver idealiseret.

Dette tyder på, at man forsøger at undertrykke negative og depressive følelser, som så vil komme frem igen, når den fase af idealisering er overstået, dvs. ved første frustration, om det nu er en lille skænderi eller noget større, så kommer de undertrykte negative følelser frem og personen lider en stor smerte, som man tror har noget at gøre med forholdets afslutning.

Men de negative/depressive følelser har altid været der.

Og denne cirkel bliver ved med at gentage sig.

Hvis man ikke går i gang med at undersøge disse depressive følelser, kan man blive ved resten af livet at lede efter den perfekte anden, som ikke findes.

Så ‘den anden’ er først hel perfekt og efterfølgende hel forfærdelig.

Fra hvidt til sort, som fører os til………..

3. Splitting

Det er svært for os alle at holde forskellige synspunkter samtidig – i os, i andre og i verden. Der er mange, der siger, at den sværeste periode i deres liv var, når det var uvist hvilket valg de skulle tage. Skal jeg blive selvstændig eller forblive ansat – skal jeg skilles eller blive i forholdet? Ambivalens er ubehageligt.

Når det bliver for svært at håndtere, at et menneske, som man elsker også kan gøre nogle dumme eller forfærdelige handlinger, så kan mennesker, der har splitting som forsvarsmekanisme ikke håndtere, at de stadig holder af dette menneske. I sådan en situation reagerer de, som om personen er hel forfærdelig og ikke længere har nogle gode sider. Og disse følelser kan ofte ikke blive rummet. Personen eksploderer!

Vores verden holder en enorm kompleksitet og især følelser er enorm komplekse og modsigende følelser er for nogle mennesker alt for svært at håndtere.

For at løse denne ambivalens, er nogle nødt til at frasige sig nogle følelser.

Kender du til den ‘pæne pige’? Hun har frasagt sig retten til at stå op for sig selv. Hun er alt for sød til at leve livet. Livet holdes på afstand. Og dem, der ikke er pæne, er de ‘onde’.

Det er det problem mennesker med ‘splitting’ oplever. De har det svært med at have tætte, intime relationer, fordi kompleksiteten af følelseslivet kræver for stor en tolerance og nuancering, som de ikke har til rådighed. 

De springer fra at idealisere det ene øjeblik til at se det hele sort det andet øjeblik. Ikke kun i relationer, men også med planer, oplevelser og situationer. En ferie kan blive hel idealiseret indtil der kommer en lille frustration, hvor det hele så vælter i modsat retning.

Splitting påvirker vores evne til at se objektivt. Vi ser og oplever alt gennem vores filtre og verden er enten sort eller hvid – skiftevis.

Man kan se, at splitting udspiller sig hver dag i politik og det offentlige liv – vi er hvide – de andre er sorte. Verden bliver enkel og håndterbar!

Hvordan kommer jeg videre?

Mens jeg har fortalt meget om at udforske, hvad det er man oplever og føler, så kan det være, at man i de ovennævnte tilfælde IKKE nødvendigvis SKAL TRO på sine følelser.

Ja, for det meste fortæller følelser os noget om, hvad der er godt eller skidt for os, men nogle gange stopper de os fra at se situationen objektiv. Nogle gange slører de bare vores udsigt.

Når man kommer igen i kontakt med de følelser, som har været gemt i underbevidstheden og er nu kommet frem i lyset, så opstår der en større tolerance til at opleve følelser og ambivalens – også i andre.

Mennesker er ikke sort eller hvide. Mennesker er bare mennesker med al den kompleksitet, der hører til.

Uden at fordømme, men ved at have et åbent sind, er det muligt at udforske følelser og også de følelser, der ligger under eller bag de fremtrædende følelser.

Og det kræver medfølelse at komme i kontakt med og undersøge det, der har gemt sig fra os i mange år.

Dét, der opstår og den mulighed, der så åbner sig er at leve et liv med intime nære relationer. Relationer, der er dybe og meningsfyldt og som er vedvarende.

Der opstår en følelse af at være elsket for den man er.

Der opstår sand kærlighed.

.